Vareprocenten er det tal, de fleste restauranter styrer køkkenet efter. Den regnes ud fra to ting, I har i forvejen: fakturaerne fra grossisten og en optælling af lageret. Her er regnestykket, hvad der skal med, og hvad en forkert pris på fakturaen gør ved tallet.
Hvad er vareforbrug og vareprocent?
Vareforbruget er det, køkkenet har brugt af varer i en periode, i kroner:
lager ved periodens start + varekøb i perioden − lager ved periodens slutning
Vareprocenten er vareforbruget delt med omsætningen i samme periode. På engelsk hedder den food cost. Begge tal regnes uden moms.
Tallet siger, hvor stor en del af hver omsat krone der går til råvarer. Hvad der er et godt tal, afhænger af konceptet. Sammenlign derfor med jeres egne tidligere perioder.
Et regneeksempel
Tallene er tænkte og gælder én måned, uden moms.
| Post | Beløb |
|---|---|
| Lager ved månedens start | 40.000 kr. |
| Varekøb ifølge fakturaerne | 210.000 kr. |
| Kreditnotaer fra grossisterne | −5.000 kr. |
| Lager ved månedens slutning | −35.000 kr. |
| Vareforbrug | 210.000 kr. |
| Omsætning | 700.000 kr. |
| Vareprocent | 30,0 % |
Vareforbruget er 40.000 kr. plus 205.000 kr. minus 35.000 kr., altså 210.000 kr.. Delt med omsætningen på 700.000 kr. giver det 30,0 %. Jeres egne tal, og hvad en prisstigning gør ved dem, kan I regne i beregneren til vareprocent.
Trin for trin
1. Vælg en fast periode
Regn pr. måned eller pr. uge, og hold fast i det. En kort periode viser udsving hurtigt, men kræver en optælling hver gang.
2. Tæl lageret
Tæl køl, frys og tørlager ved periodens slutning, og sæt kroner på med den seneste indkøbspris uden moms. Slutlageret er næste periodes startlager. Tæller I ikke, kan I kun regne varekøb delt med omsætning. Det tal svinger med, hvornår I har købt stort ind.
3. Saml fakturaerne for perioden
Tag alle fakturaer fra grossisterne med leveringsdato i perioden, også de små. Brug beløbet uden moms. En faktura skal vise prisen pr. enhed uden moms (momsbekendtgørelsen § 58, stk. 1, nr. 7), så tallet står på hver linje.
4. Træk kreditnotaerne fra
En kreditnota for en returvare, en mangel eller en forkert pris hører til den periode, købet lå i. Se kreditnota for en fejlfaktura.
5. Del med omsætningen
Brug omsætningen uden moms for samme periode. Vil I se køkkenet for sig, så brug kun omsætningen på mad og kun varekøbet til mad.
Hvad hører med i varekøbet?
- Med: råvarer og drikkevarer til salg, uden moms. Momsen af varekøbet kan en momsregistreret restaurant trække fra (momsloven § 37), så den er ikke en omkostning.
- Ikke med: pant på kasser, fustager og flasker, I sender retur. Panten kommer tilbage og er ikke et forbrug. Det gælder også paller.
- Vælg selv, og hold fast: fragt og gebyrer fra grossisten. Tager I dem med den ene måned, skal de med hver måned.
- For sig: emballage, rengøring og engangsservice. Det er omkostninger, men ikke råvarer.
Del gerne varekøbet op i varegrupper: kød, fisk, mejeri, grøntsager, kolonial og drikkevarer. Så kan I se, hvilken gruppe der flytter tallet.
Når vareprocenten stiger
Vareprocenten stiger, når vareforbruget vokser hurtigere end omsætningen. Der er fire steder at lede:
- Prisen på fakturaen. Grossisten har hævet prisen, eller den aftalte pris er ikke brugt. Af de fire er det den, I kan kontrollere mod et dokument: aftalen. Se prisvarsel fra leverandøren.
- Mængden på fakturaen. Der er faktureret mere, end der blev leveret. Varen tæller som købt, men den er aldrig brugt. Giv grossisten besked med det samme: i et handelskøb skal en mangel meldes straks (købeloven § 52).
- Køkkenet. Svind, portionsstørrelser og varer, der bliver for gamle.
- Menuen og salget. Salget er flyttet mod retter med dyrere råvarer, eller priserne på kortet er ikke fulgt med.
Start med fakturaen. Den kan tjekkes ved skrivebordet, og en forkert pris går igen på hver levering, til den bliver rettet. Fremgangsmåden står i grossistfakturaen i restauranten.
Hvad en forkert pris gør ved tallet
Varekøbet går lige ind i vareforbruget. Er fakturaerne højere, end aftalen siger, er vareprocenten det også.
Tag eksemplet ovenfor, og antag, at 1,6 % af månedens varekøb er overfaktureret. Det er 3.360 kr. af de 210.000 kr.. Med de rigtige priser havde vareforbruget været 206.640 kr., og vareprocenten 29,5 % i stedet for 30,0 %. Beløbet er det samme hver måned, til prisen er rettet.
Sådan gør DiFacto det
DiFacto tjekker hver linje på grossistens fakturaer mod jeres aftale og mod det, I selv har betalt før. Afvigelserne står med aftalt pris, faktureret pris og forskellen i kroner. Varelinjerne bliver delt i kategorier, så I kan se, hvad varekøbet går til på tværs af grossister, og hvordan priserne udvikler sig.
DiFacto regner ikke vareprocenten. Systemet kender hverken jeres omsætning eller jeres lager, og det holder ikke fakturaen op mod det, I har modtaget. Det, I får, er varekøbet til regnestykket og de linjer, hvor prisen ikke følger aftalen.
I over 50.000 manuelt gennemgåede fakturaer var der fejl i over 10 % af fakturaerne, og typisk var 1,6 % af indkøbssummen overfaktureret. Se DiFacto til restauranter.