Materialerne er en stor del af prisen på en sag. Alligevel ved mange først, hvad de kostede, når sagen er lukket og regnskabet gjort op. Det meste af svaret står på leverandørfakturaerne. Det kræver, at hver faktura kan føres til den rigtige sag.
Hvorfor følge forbruget pr. sag?
- Dækningsbidraget. Et materialeforbrug over kalkulationen spiser af fortjenesten på sagen. Opdager I det undervejs, kan I nå at gøre noget.
- Forkert placerede fakturaer. En faktura, der havner på den forkerte sag, gør den ene sag dyrere og den anden billigere, end de var. Begge tal bliver forkerte.
- Næste tilbud. Efterkalkulationen viser, om jeres satser for materialer holder. Det er grundlaget for næste kalkulation.
- Dokumentation. Til klimaberegningen efter BR18 skal materialerne afspejle det, der faktisk er bygget. Mere om det nedenfor.
Sagsnummeret skal med fra ordren
Loven kræver ikke et sagsnummer på fakturaen. Momsbekendtgørelsen kræver blandt andet mængden og arten af varerne og leveringsdatoen (§ 58, stk. 1, nr. 5 og 6), men ikke køberens reference. Sagsnummeret kommer kun med, hvis I selv sætter det på ordren, og leverandøren fører det over.
- Skriv sagsnummeret på hver ordre. I telefonen, på mailen, i webshoppen og på rekvisitionen. Brug samme form hver gang, fx kun tal.
- Aftal feltet med leverandøren. Bed om, at sagsnummeret står i et bestemt felt på fakturaen, fx referencen eller rekvisitionen. En webshop kan skrive brugerens login i feltet, hvor sagsnummeret skulle stå. Tjek det på de første fakturaer.
- Brug leveringsadressen som ekstra nøgle. Kommer varerne til pladsen, viser adressen sagen, også når nummeret mangler.
- Pas på samlefakturaer. En leverandør må samle flere leverancer fra samme måned på én faktura (§ 58, stk. 6). Så kan én faktura dække flere sager, og linjerne skal fordeles.
Trin for trin
1. Placér hver faktura på en sag
Placér fakturaen, når den kommer, ikke ved månedens slutning. Står der ingen reference, så slå leveringsadressen og datoen op. Er I i tvivl, så spørg den, der bestilte.
2. Fordel linjerne, når én faktura dækker flere sager
Notér, hvilke linjer der hører til hvilken sag. Fragt og gebyrer kan fordeles efter varernes beløb eller lægges på den sag, leverancen kørte til. Vælg én regel, og hold fast i den.
3. Registrér varer fra eget lager
Varer, der tages fra lager eller fra bilen, står ikke på en faktura til sagen. Notér mængden, når de tages, og brug den seneste indkøbspris. Småvarer som skruer og fugemasse kan lægges på med et fast tillæg pr. sag i stedet for linje for linje.
4. Træk returvarer og kreditnotaer fra
En returvare skal trækkes fra på den sag, den blev købt til. Det gælder også en kreditnota for en forkert pris. Skriv sagsnummeret på returseddelen, så kreditnotaen kan placeres.
5. Følg op hver uge eller hver anden uge
Sammenlign det købte med kalkulationen pr. materialegruppe, fx træ, gips, isolering og el. Se efter køb på en sag, der er lukket, og leverancer til en adresse, der ikke passer til sagen.
6. Efterkalkulér, når sagen er slut
Gør forbruget op, og del afvigelsen i pris og mængde. Skriv konklusionen ned, så den kan bruges i næste tilbud.
Efterkalkulation: pris eller mængde?
En afvigelse har to forklaringer, og de løses forskellige steder. En højere pris end kalkuleret tjekkes mod prisaftalen. En større mængde ligger på sagen: spild, ændringer, tyveri eller en fejl i mængdeopgørelsen.
Eksempel med tænkte tal: Sagen er kalkuleret med 400 gipsplader à 60 kr., i alt 24.000 kr.. Der er købt 440 plader à 66 kr., i alt 29.040 kr..
| Afvigelse | Regnestykke | Beløb |
|---|---|---|
| Mængde | 40 plader for meget × 60 kr. | 2.400 kr. |
| Pris | 6 kr. for meget pr. plade × 440 plader | 2.640 kr. |
| I alt | 5.040 kr. |
Mængdeafvigelsen er et spørgsmål til sagen: Hvorfor gik der flere plader? Prisafvigelsen er et spørgsmål til fakturaen: Var 66 kr. den aftalte pris? Er den ikke, er det en fejl, I kan kræve krediteret. Typiske fejl står i 7 typiske fejl på leverandørfakturaer.
Materialeforbruget som dokumentation til klimaberegningen
Skal sagen have en klimaberegning efter BR18, skal den vise det opførte byggeri, «as built». Social- og Boligstyrelsens guide til entreprenører siger, at entreprenøren kan få ansvaret for at levere materialetyper og mængder til den, der laver beregningen. Mængderne kan være i kg, løbende meter eller m². Dokumentationen kan være følgesedler og fakturaer for leverancer til pladsen. Søm, skruer og fugemateriale skal ikke opgøres.
Styrelsen anbefaler at aftale fra start, hvilke materialer I skal levere tal for, i hvilke enheder og til hvem, og at skrive det ind i kontrakten. Har hver faktura et sagsnummer, er det meste af arbejdet gjort. Hvordan fakturalinjerne bliver til tal i beregningen, står i LCA ud fra jeres indkøb.
Sådan gør DiFacto det
I DiFacto er en sag et projekt med navn, sagsnummer og adresse. Fakturaerne kommer ind ved upload, hvor I vælger sagen, eller med tilvalget AutoPilot via jeres egen DiFacto-mailadresse. Med AutoPilot læser systemet sagsnummeret i fakturaens reference og leveringsadressen. Passer sagsnummeret til et projekt, lægges fakturaen på det. En leveringsadresse giver et forslag, som I bekræfter. De fakturaer, systemet ikke kunne placere, står øverst på projektsiden under «Fordel fakturaerne».
Hver linje tjekkes mod jeres prisaftaler, også en aftale, der kun gælder den ene sag. Under «Indkøb & priser» kan I filtrere på projekt, leverandør og periode og se, hvad materialerne koster pr. projekt og pr. leverandør.
En faktura hører til én sag og kan ikke deles mellem to. Varer fra eget lager står ikke på en leverandørfaktura og er derfor ikke med i indkøbet pr. projekt. Læs mere om DiFacto til håndværkere og byggeri.