Fra 1. juli 2025 har selve byggeprocessen sin egen grænse i BR18. Den dækker arbejdet med at bygge: kørslen med materialer og materiel, maskinernes brændstof, byggestrømmen og affaldet fra pladsen. Tallene bag findes typisk hos entreprenøren og underentreprenørerne.
Hvad tæller med i byggeprocessen?
I en klimaberegning efter BR18 er bygningens liv delt op i moduler. Byggeprocessen er de to moduler mellem fabrik og færdig bygning:
| Modul | Navn i BR18 | Hvad der tæller med |
|---|---|---|
| A4 | Transport til og fra byggepladsen | Materialer fra fabrik til plads, også via lager eller byggecenter. Omlastning undervejs (terminalprocesser). Kørsel med materiel til og fra pladsen |
| A5 | Opførelse/montering | El, varme og brændstof på pladsen. Byggeaffald, også afskær og spild. Bortkørsel af byggeaffald og jord |
Grænsen gælder A4 og A5 samlet, og der er intet krav til fordelingen. Lang transport kan altså opvejes af lidt energi og lidt spild på pladsen, og omvendt.
Bygningsreglementet og Social- og Boligstyrelsens vejledning holder noget ude:
- Energi til maskiner under 1 ton og transport af materiel under 1 ton kan udelades.
- Vand tæller ikke. Det gør materialer heller ikke, når de ikke bliver i bygningen, fx forskalling og værn. Persontransport til og fra pladsen tæller heller ikke.
- Ved behandling af affald tæller kun byggeaffald, ikke fx restaffald og kantineaffald. Ved bortkørsel tæller byggeaffald og jord.
- Kun det, der hører til selve bygningen, tæller. Energi og jord fra terrænregulering og anlæg uden om bygningen gør ikke.
Materialerne selv (A1–A3), udskiftning (B4), driften (B6) og bortskaffelsen (C3–C4) hører til bygningens egen grænse. Modulerne er forklaret i artiklen om EPD'er, og A4 og A5 står også i ordbogen.
Grænsen nu og pejlemærkerne for 2027 og 2029
| Ansøgning om byggetilladelse | Grænse for byggeprocessen (A4–A5) |
|---|---|
| Fra 1. juli 2025 | 1,5 kg CO2e pr. m² pr. år |
| Medio 2027 (pejlemærke) | 1,3 kg CO2e pr. m² pr. år |
| Medio 2029 (pejlemærke) | 1,1 kg CO2e pr. m² pr. år |
Det er datoen for ansøgningen om byggetilladelse, der afgør, hvilke krav et byggeri skal følge. Ansøgninger indsendt før 1. juli 2025 er ikke omfattet.
Tallene for 2027 og 2029 kommer fra en politisk tillægsaftale af 30. maj 2024. Efter aftalen indfases de medio 2027 og medio 2029 og fastsættes ud fra den nyeste viden og data. Pr. 17. november 2026 er 1,5 den grænse for byggeprocessen, der står i BR18, og Social- og Boligstyrelsen kalder 1,3 og 1,1 pejlemærker, der ikke er endeligt besluttet. Tallet 1,1 står dog allerede i BR18 som byggeprocessens krav i den frivillige lavemissionsklasse (§ 297, stk. 15).
Nogle byggerier er undtaget. Uopvarmede bygninger under 50 m², transportable konstruktioner og midlertidige pavilloner skal ikke have en klimaberegning (§ 297, stk. 2). Det gælder også tilbygninger under 250 m² opvarmet etageareal til enfamiliehuse, række-, kæde- og dobbelthuse, stuehuse og ferieboliger (§ 297, stk. 3). Hospitaler, fængsler, bygninger til energi- og vandforsyning og enkelte andre bygningstyper skal lave beregningen, men er undtaget fra grænserne (§ 298, stk. 9 og 10).
Resultatet afrundes til én decimal, før det holdes mod grænsen (§ 298, stk. 6). Et resultat på 1,54 afrundes til 1,5 og overholder grænsen. Et resultat på 1,55 afrundes til 1,6 og overskrider den.
Social- og Boligstyrelsens guide fra december 2024 skønner, at omkring halvdelen af nybyggeriet ikke kan holde 1,5 uden en særlig indsats.
Sådan regnes hver post
Byggeprocessens samlede udledning deles med referencearealet og med 50 år, som er betragtningsperioden i BR18. Derfor hedder enheden kg CO2e pr. m² pr. år, selv om byggeprocessen kun varer nogle måneder. Med 1.000 m² referenceareal giver grænsen et budget på 75 ton CO2e til hele byggeprocessen. Bruger maskinerne 1.000 liter diesel, giver det 3.440 kg CO2e. Det svarer til 0,07 kg CO2e pr. m² pr. år af grænsen på 1,5.
Tabel 10 og 11 i bilag 2 siger, hvordan posterne opgøres. De faste satser er i kg CO2e pr. m² pr. år. Satserne for materialetransport og affaldsbehandling er i kg CO2e pr. kg.
| Post | Modul | Sådan opgøres den |
|---|---|---|
| Materialer til pladsen | A4 | Målt forbrug, forbrug beregnet ud fra kørte km eller en sats pr. kg indbygget materiale. Bruges satsen pr. kg, lægges 0,02 til for overskud og emballage |
| Terminalprocesser | A4 | Altid 0,02 |
| Materiel til og fra pladsen | A4 | Målt eller beregnet forbrug, eller fast 0,02 |
| El, varme og brændstof på pladsen | A5 | Målt forbrug gange emissionsfaktoren i tabel 8.1 og 8.2. Der er ingen fast sats |
| Behandling af byggeaffald | A5 | Kg pr. fraktion gange satsen i tabel 11, eller en EPD |
| Bortkørsel af byggeaffald og af jord | A5 | Målt eller beregnet forbrug, eller fast 0,06 for byggeaffald og 0,06 for jord |
Bruger en sag de faste satser for terminalprocesser, materiel og bortkørsel af jord og byggeaffald, går 0,16 kg CO2e pr. m² pr. år af grænsen på 1,5 til dem alene. Dertil kommer materialetransporten, energien på pladsen og affaldsbehandlingen.
Energien på pladsen er ofte svær at opgøre. Forbruget skal måles, og det bliver måske ikke registreret i forvejen. Går en måler eller et tankkort også til andre sager, fordeles forbruget forholdsmæssigt.
For spild tæller både fremstillingen af det materiale, der blev smidt ud, og behandlingen af affaldet. Samles affaldet blandet, bruges den højeste sats blandt fraktionerne. Et kilo træ i en container med plast regnes da med 5,17 kg CO2e i stedet for 0,14, ca. 37 gange så meget.
Spild og transport i praksis
Satserne er kendt. Det svære er at finde mængderne. Sådan findes de to poster, der hænger direkte på materialerne.
Transporten (A4): kiloene fra fakturaen
De færreste kender de kørte km for leverandørens bil. Derfor regnes materialetransporten tit med satserne pr. kg i tabel 10. Satsen gælder pr. kg materiale, der indgår i byggeriet. Kiloene kommer fra fakturaerne, regnet om fra stk., meter eller m³. Tænkte tal: 50.000 kg fabriksbeton × 0,0024 giver 120 kg CO2e i A4. Hvad hvert modul dækker, står i LCA-modulerne A1–A5.
Spildet (A5): købt minus indbygget
Spildet står ikke på nogen faktura. Det er forskellen mellem det, der er købt, og det, der er bygget ind. Det købte står på fakturaerne. Det indbyggede kommer fra tegningen, bygningsmodellen eller en opmåling. Vejesedlerne fra affaldsmodtageren viser, hvad der kørte væk, fordelt på fraktioner, og kan bruges til at tjekke tallet.
Hvorfor returvarer trækkes fra
En vare, der er sendt retur, er hverken bygget ind eller blevet til affald på pladsen. Står den stadig i det købte, bliver den regnet som spild, og spildet tæller i A5 med både fremstilling og affaldsbehandling. Derfor skal returvarer trækkes fra det købte, før spildet regnes. De står på en kreditnota eller som en minuslinje på fakturaen.
Tænkte tal: Der er købt 3.000 kg gipsplader, 300 kg er sendt retur, og 2.550 kg er bygget ind. Uden fradrag ser spildet ud til at være 450 kg. Med fradrag er det 150 kg. Med tabel 11's sats for almindelig gips på 0,33 er forskellen 148,5 mod 49,5 kg CO2e.
Hvilke tal skal entreprenøren have klar?
Bygherren har det endelige ansvar for at aflevere klimaberegningen. Den laves typisk af rådgiveren eller totalentreprenøren. Men tallene for byggeprocessen ligger hos jer, der har drevet pladsen. Det er typisk disse bilag, rådgiveren beder om:
- Diesel og andet brændstof: liter fra tankkort, brændstoffakturaer eller maskinudlejerens opgørelse, fordelt på sagen. Det gælder også underentreprenørernes maskiner og lejede maskiner.
- Byggestrøm: kWh fra byggestrømsmåleren eller elregningen for pladsens tilslutning.
- Varme, også til udtørring: forbrug fra fjernvarme- eller brændstoffakturaer.
- Affald: vejesedler fra affaldsmodtageren eller transportørens fakturaer, fordelt på fraktioner.
- Transport: vægt og afstand eller leverandørens opgørelse af brændstof, hvis I vil afvige fra satsen pr. kg.
Hvad I skal levere, til hvem og hvornår, afhænger af kontrakten. Social- og Boligstyrelsen anbefaler derfor at aftale det fra start og skrive det ind i den. Det er svært og tidskrævende at hente dokumentationen ind, når sagen er slut.
Tre råd, før næste sag går i gang
- Knyt forbruget til sagen fra første dag. Giv byggestrømmen sin egen måler, og notér sagsnummeret på tankkort og maskinleje. En tank på pladsen, som alle entreprenører tanker fra, kan gøre dieslen lettere at opgøre. En tankkortfaktura for en hel måned siger ikke, hvilken plads dieslen gik til.
- Sortér affaldet, og hold spildet nede. Sorteret affald regnes med hver fraktions egen sats, og spild er også penge: materialer, der er købt og smidt ud.
- Gem fakturaerne som dokumentation. Forbruget på pladsen skal opgøres ved måling, ikke ved et skøn. En faktura med liter eller kWh viser rådgiveren, hvor måletallet kommer fra. Registrér forbruget løbende.
Sådan gør DiFacto det
I DiFactos klimaberegning har byggeprocessen sin egen sektion (A4 og A5). Materialetransporten regnes automatisk med statens satser pr. kg ud fra de materialer, der står på leverandørfakturaerne. De faste satser lægges til ud fra arealet, og spildet regnes automatisk ud fra materialerne. Energien på pladsen har ingen fast sats. Den tæller kun med, når I lægger måletal ind som liter diesel og kWh. Er den ikke lagt ind, tæller den 0, og det står ved siden af resultatet, at den mangler.
I samme sektion kan I uploade en tankkort-, byggestrøms- eller fjernvarmefaktura som PDF. Systemet lægger de fundne mængder i felterne som forslag, og I tjekker og gemmer selv. Der aflæses kun mængder, aldrig beløb, og fakturaen gemmes som dokumentation.
Returvarer: Kreditnotaer trækkes ikke fra i dag, og den oprindelige linje tæller fuldt med. En returlinje med minus på en faktura står som et spørgsmål og tæller ikke med. Er en vare leveret retur, kan I udelade linjen og tilføje den mængde, der blev bygget ind.
Sagen holdes op mod både bygningens og byggeprocessens grænse, og «under grænsen» kræver, at begge holder. Er ansøgningen fra 2027 eller senere, bruger systemet indtil videre pejlemærkerne som grænse for byggeprocessen: 1,3 fra 1. januar 2027 og 1,1 fra 1. januar 2029. Fakturaerne kommer ind ved upload eller, med tilvalget AutoPilot, via jeres egen DiFacto-mailadresse. De samme fakturaer kontrolleres mod jeres prisaftaler, som beskrevet i guiden til kontrol af leverandørfakturaer.
Klimaberegningen er et tilvalg til DiFacto-abonnementet for virksomheder i byggeriet, og prisen står i prisberegneren. Læs mere om klimaberegning ud fra fakturaerne.